Børnemode af høj kvalitet, skabt med omsorg
CO Label blev grundlagt af My Seline i 2017 med en ambition om at skabe stilfuld børnemode i høj kvalitet, hvor dansk, minimalistisk æstetik møder italiensk håndværk. Vores unisex kollektioner designes med kærlighed i Danmark og håndlaves med omhu i Italien - altid med de fineste materialer og en grundlæggende respekt for både mennesker og miljø.
Hos CO Label gør vi os umage. Hver kollektion er kurateret med omtanke og består af tidløse styles, skabt med afsæt i vores kerneværdier: lang holdbarhed, ansvarlig produktion og gennemtænkt, smukt design. Vi designer ikke blot tøj, der ser godt ud, men tøj der føles behageligt og holder over tid: de blødeste kvaliteter med de fineste detaljer.
Vi skaber styles til børn fra nyfødt til 14 år med plads til leg, en behagelig pasform og ro for øjet. Vores ambition er at designe langtidsholdbare garderobeelementer, som børn elsker at have på, og som bevarer deres udtryk - også efter mange ganges brug.
Hos CO Label tror vi på, at hvert barn fortjener at se godt ud og føle sig godt tilpas. Det er en kollektion, vi er stolte af og som vi klæder vores egne børn i.
CO Label
Materialer med omtanke
Hos CO Label udvælger vi materialer med stor omhu. Vi ved, at det rette stof er afgørende for, hvordan et stykke tøj fremstår, føles mod huden og holder over tid. Derfor arbejder vi udelukkende med kvaliteter, der lever op til vores krav om holdbarhed, komfort og æstetik.
Vi foretrækker naturlige materialer, fordi de både føles bedre mod huden og er et mere ansvarligt valg. Vores produktion sker i tæt samarbejde med italienske leverandører, der deler vores værdier og arbejder efter etiske principper. Alle metervarer gennemgår grundige tests for at sikre, at de lever op til vores standarder for kvalitet og slidstyrke, og vi fravælger konsekvent materialer med tendens til at krympe, falme eller forårsage irritation mod den sarte barnehud.
For os er materialevalget lige så essentielt som selve designet. Vores børnetøj skal ikke blot være smukt, men også komfortabelt og skabt til at holde - et udtryk for vores kompromisløse tilgang til kvalitet og ansvarlighed.